Skat, i folkedigtning et symbol for den kerne i personligheden, som helten skal finde frem til. Skatten er oftest skjult i en kiste under jorden og bevogtet af dæmoner, fx en drage, så helten må kæmpe med livet som indsats. Ud over at være det afgørende træk i individuationsprocessen (en åndelig dimension) repræsenterer skatten også rigdom og magt (en materiel dimension), og den kan, fx i form af guld, rumme en forbandelse, som det fx ses i Vølsunge- eller Nibelungen-teksterne om bl.a. Sigurd Fafnersbane. I eventyret om Aladdin ses begge sider af skattens symbolik: For troldmanden Noureddin er skatten magtens, den totale beherskelses, centrum, mens den for Aladdin repræsenterer en videre lykke og i sidste instans også en altruistisk tilværelsesforståelse. H.C. Andersens eventyr “Fyrtøiet”, 1835, er en variant af Aladdin-motivet, hvor den traditionelle drage er “udskiftet” med tre vældige hunde.

Udtrykket “skat” kan bruges i talrige sammenhænge: om en elsket person (ironisk “skattebasse”), en dyrebar ting eller skik, og om det offentlige skattevæsen, nu simpelthen kaldt “Skat”, i folkemunde ofte ironisk “skattefar”. En “skatkiste” kan bruges om fx en overdådig samling fortællinger.

Se også gral, guld og gave.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig