kitsch og camp

Kitsch og camp, et henholdsvis oprindelig tysk (kitsch betyder “skrabsammen”) og amerikansk ord (camp betyder “opstyltet”), der bruges om det smagløse i kunst og kultur og om en ofte ironisk dyrkelse af det. Kitsch er billigt ragelse, banalt, sentimentalt, trivial- og fiduskunst, trommesalsmaleri osv. Et standardeksempel er maleriet af den brølende kronhjort. I perioder er der i herskende kultur- og kunstkredse blevet set ned på denne smagløshed; i andre perioder er det kitschede blevet tolket som et “sandt” udtryk for fx arbejderklassens og småborgerskabets verden. På det seneste – med særlig kraft i 1980'-erne – har ungdommen og såkaldt dannede kredse taget det kitschede og campede til sig og ofte med en ironisk maske dyrket fx popkunst og -idoler som “ren kult”. Drømmen om at eje en bid af verden, før den gik af lave, viser sig fx også i de nostalgiske køb af “gammelt ragelse” på auktioner og loppemarkeder.

Ordet kitsch har optaget den tjekkisk-franske forfatter Milan Kundera, bl.a. i en sammenligning mellem mellemeuropæisk og fransk kultur og med begrebet “vulgaritet” (fx i essayet Tæppet, 2005, anden del). I Pascal Merciers roman Nattog til Lissabon, 2004, omtaler en person kitsch på denne måde: “Kitsch er det lumskeste af alle fængsler. Tremmerne er beklædt med forenklede og uvirkelige følelsers guld, så at man forveksler dem med søjlerne i et palads”.