Idé, (af græsk idea udseende, væsen, tanke), ideal, idealisme. Begrebet “idé” har mange betydninger; her skal kun den, der hænger sammen med den filosofiske, metafysiske idealisme berøres. I Platons filosofi er denne verden kun en en svag afglans af den sande, åndelige, evige virkelighed, ideernes verden. Den findes i bevidstheden, i sjælen, som en Længsel (eros) efter udfrielse af kroppens fængsel. Romantikken er et eksempel på en periode, hvor idégrunlaget for tilværelsestolkning var idealistisk, og hvor der gang på gang skabtes naturbilleder af denne højere virkelighed, “som vi stunder imod”, fx som en sammenhæng mellem en dugdråbe og en lilje.

Et ideal er noget perfekt, som en idealist kan skabe idealiserede, dvs. urealistisk, billeder af. En idealist kan også, som i Kaj Munks skuespil af dette navn, 1928, være en person, der vil realisere sine ideer, koste hvad det vil.

Se også hule, sjæl og Legeme og dualisme.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig