Bragesnak, højtideligt vrøvl. Udtrykket er forbundet med nordisk mytologis gud for veltalenhed, Brage. I Snorres Edda er en del af teksten, “Skjaldskabs-læren”, lagt i munden på Brage, og det er denne “Brages Samtaler”, der i en bog af Grundtvig 1844 bliver til Brage-Snak. Pga. det højstemte, mytologiske ordgyderi hos Grundtvig selv og i grundtvigianske (højskole-) kredse bliver “bragesnak” efterhånden brugt ironisk om sluddervornt, stemningsudgydende, selvsmagende fantasiudslip i almindelighed.