Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

forløsning

Oprindelig forfatter FSte

forløsning, Begrebet kan have en religiøs og en fortællemæssig betydning og ligger i begge tilfælde tæt på begrebet frelse. Man taler direkte om forløsnings- eller frelsesreligioner – i modsætning til frugtbarhedsreligioner (se frugtbarhed). I buddhismen gælder forløsningen befrielsen fra tilværelsernes hjul og en indgåen i nirvana. I kristendommen er forløsningen kædet sammen med opfattelsen af syndsforladelsen og opstandelsen.

I folkelitteratur, især tydeligt i eventyr, er forløsningen bundet sammen med ophævelsen af en fortryllelse, som fx har ramt og stækket hovedpersonen. Fortryllelsen har fx vist sig som en forvandling til et dyr, og forløsningen, ofte i forbindelse med en kærlighedshistorie, er så gendannelsen af den hele person i et normalt, men højere og mere modent plan.

Megen stor kunst kan siges at have så stor virkning, æstetisk og etisk, at den trods en eventuel tragisk toning og slutning er forløsende, rensende, har katharsis-karakter.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: forløsning i Symbolleksikon, 2009, Gyldendal. Hentet 20. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=425925

Artiklen forløsning er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk