Sang, kan personificeres som det fx sker i det sammensmeltede billede af den danske sang, nationen og pigen i Kai Hoffmanns “Den danske Sang er en ung, blond Pige”, 1924, jævnfør at et sprog kan kaldes modersmål. Under besættelsen blev nationens sammenhold understreget af den såkaldte alsang. Det nationale sammenhold får også alt, hvad det kan holde, under nationalsangens afsyngelse før landskampe. Sang kan bruges fx i forbindelse med religiøse riter (salmer), march og arbejde og udvikles fx til egentlige arbejdersange med politisk indhold, protestsange m.m. og samles og udgives i sangbøger, fx Folkehøjskolens Sangbog, salmebøger, Arbejdersangbogen. De små synger – og de store ligeså. Sang har utallige ytringsformer og stemningslag, fra en glad morgennynnen hos en lille jamaicansk pige på vej til skole over Billie Holidays smertefuldt-flossede blues til operadivaens høje C. Det C som efterlignes blandt drømmende badeværelsessangere verden over.

“Fugle synger med hvert sit næb” hedder et overført udtryk, men de rigtige sangfugle, fx nattergal, lærke, solsort, har en sådan variation i deres sang, at det må betegnes som et af naturens (vid)undere.

Se også nationale symboler og musik.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig