Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

cirkus

Oprindelig forfatter FSte

cirkus, Den cirkelformede cirkusmanege med akrobater, dresserede dyr og klovner er en magisk verden for børn og barnlige sjæle. Annoncering af forestillingen ved plakater og eventuelle optog i lokalområdet, rejsningen af det store telt, de mange cirkusvogne til de optrædende, cirkusfolkets fremmedartede adfærd og sprog, fremmede dyrs brøl i lokaliteten, alt peger mod en anden verdens indtog, en verden der ellers kun mødes i fantasiens og kunstens verden. Gøgl, leg, skuespil, symbolsk overskriden til den magiske verden.

Næppe noget sted er mødet med det mirakuløse beskrevet så intenst sanset som i Johannes V. Jensens fortælling “Wombwell”, 1904, med ankomsten af et menageri til den lille lokalitet Graabølle i Himmerland: “Menageriet staar færdigt og under Telt. Og hvilket Telt er det ikke! Det er Arken, det er den Gudsmands vældige Skib, der bjærger de Levende, strandet paa Graabølle Banke! Hør Dyrenes og de vilde Skabningers Kor, det er det Gys, der hilste Solen hin Foraarsmorgen paa Ararat, da Regnbuen spændte sig over Jorden!”

Et andet element fra gøglernes verden er brugen af sære mennesker: dværge, kæmper, slangemennesker, behårede kvinder, den stærke mand, siamesiske tvillinger, krøblinge osv. Denne særverden har gang på gang optaget digtere. Nævnes skal blot den norske roman Løvekvinden, 2006, af Erik Fosnes Hansen, hvor hovedpersonen selv på en måde tilhører dette menageri.

Annonce

Se også klovn, rite og teater.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: cirkus i Symbolleksikon, 2009, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=425780

Artiklen cirkus er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk