evighed, evigt liv

Evighed, evigt liv, Evighed er tidsrum uden ende eller snarere en dimension uden tid, en forestilling, der sprænger den gængse forestilling om mennesket indfældet i tid og rum. Om den bibelske Gud og om Kristus kan det hedde, at de er fra evighed til evighed, fx om Kristus i Joh. Åb. 1,18: “jeg lever i evighedernes evigheder”, dvs. at han overskrider dødens dimension.

I NT er der en dobbelthed i forestillingen om evigt liv, der kan opfattes som et nyt liv efter døden eller dommedag eller som indtruffet allerede nu i troen. I buddhismen er nirvana en dimension af tid- og rumløshed, der kan indtræffe, når mennesket har erkendt tilværelsernes forgængelighed og ustandselighed.

Barnets selvforglemmende leg og store oplevelser i voksenlivet kan gøre livet tidløst og evigt – i øjeblikke. Fænomenet er paradoksalt, for i næste øjeblik er tiden der jo igen. “Det evige øjeblik” er en slags forsmag på eller erindring om “paradis”.

I dagligdagen kan der bruges udtryk uden filosofisk eller religiøs tidsdimension som “det tager en evig tid / evighed”, “evig og altid”, “du kan være evigt forvisset om”, “hver evig eneste dag”. En “evighedsmaskine” (perpetuum mobile) er en – tænkt – maskine, der sat i gang fungerer til evig tid; begrebet er i sig selv overført, men bliver yderligere overført ved fx at betyde det samme som “trædemølle”. En plante kaldes “evighedsblomst”, vel sagtens fordi den egner sig til tørring.

Se også død, frelse, forløsning, eskatologi og tid.