Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

synagoge

Oprindelig forfatter FSte

synagoge, græsk ord for jødedommens gudstjenestehus, med betydningen “sted, hvor man forsamles”, dvs. forsamlingshus, på hebraisk bet ha-kne-set. Institutionen opstod måske i det babyloniske eksil, men især efter ødelæggelsen af Jerusalems Tempel i år 70. Synagoger “erstattede” Templet, det eneste sted, hvor blodige ofre måtte finde sted. Synagoger har arkitektonisk ofte en stil, der skal minde om Templet, men hyppigt blandet med andre stilarter, fx nogle klassiske eller lokale. Synagoger overalt i verden har haft central betydning for jødedommens indhold og overlevelse i diasporaen, givet identitet i den fortsatte tradition, også rent sprogligt, og været et kulturelt og religiøst centrum for jøder.

Centrale punkter i gudstjenesten er frembæring af torahruller, som opbevares i et skab, læsning af den hellige tekst, bønner, salmesang og prædiken, sidstnævnte ofte på det lokale sprog. At det centrale er selve den hellige tekst, torahen, ses i den rituelle “tilbedelse” af den håndskrevne tekst på pergamentruller; hele torahen læses i løbet af et år. Der holdes gudstjeneste tre gange dagligt, men især sabbatgudstjenester er forsamlingstidspunkter.

Se også helligdom.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: synagoge i Symbolleksikon, 2009, Gyldendal. Hentet 15. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=426763

Artiklen synagoge er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk