De syv dødssynder, også kaldt de syv hovedsynder eller laster, er Suberbia (latin, Hovmod), Invidia (Misundelse), Ira (Vrede), Acedia (Dovenskab), Gula (Frådseri), Avaritia (Griskhed) og Luxuria (Vellyst). I middelalderen blev disse synder betragtet som førende direkte til fortabelse. En barsk og poetisk skildring af synderne og straffene findes i Dantes Guddommelige Komedie, ca. 1310, i anden til fjerde “helvedskreds”.

I lighed med dyderne blev lasterne personificerede. Ofte i skikkelse af mænd eller dyr kæmpede de mod dyderne, der blev fremstillet som kvinder.

I daglig tale kan betydningen af “dødssynd” udvides til fx at betyde at begå en alvorlig fejl.

At man i moderne protestantisk teologi kan bruge begreberne med indsigt, ses i Jan Lindhardts De syv dødssynder, 2001.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig