Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Samson

Oprindelig forfatter FSte

Samson, israelitisk dommer og krigshelt, skildret i Dommerbogen 13-16. Han er primært filistrenes modstander. Beskrivelsen af ham bærer præg af heltesagn; han er fra barnsben af overnaturligt stærk, hans kraft sidder i hans hår, og som nasiræer må han aldrig klippe sit hår; han river en løve over med de bare næver (scenen minder om et af Herkules' 12 arbejder, hvor han kvæler den nemeiske løve), og da en bisværm derefter tager bolig i løvens krop, skraber han honning ud og laver en gåde over begivenheden, da han gifter sig med en filisterkvinde. Senere lokker en anden kvinde, han forelsker sig i, Dalila, ham til at røbe, at hans kraft sidder i håret. Filistrene skærer hans syv hårfletninger af, og han mister sine kræfter. Filistrene stikker øjnene ud på ham, lænker ham og sætter ham til at dreje kværnen i Gaza. Men under en fest i Gaza viser de ham frem; hans hår er igen vokset ud, og med overnaturlig kraft – fra Jahve – bryder han søjlerne i deres Dagon-tempel, og mange dør, han selv inklusive.

Samson er i eftertiden primært symbol på heltekraft og korporlig styrke. Et flyttefirma har taget navn efter ham; den stærke mand i cirkus har ofte hans navn. I Erik Fosnes Hansens roman Løvekvinden, 2006, handler et kapitel om den abnormt behårede Evas opfattelse af Samson og hans hårkraft – og ikke mindst om hans hævn, en følelse “løvekvinden” også nærer over for sine omgivelser.

Se også hår, løve og helt.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: Samson i Symbolleksikon, 2009, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=426605

Artiklen Samson er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk