Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jerusalem

Oprindelig forfatter FSte

Jerusalem, Som helligt centrum for hele tre religioner, jødedom, kristendom og islam, er Jerusalem længslernes, pilgrimsfærdens og konflikternes by. Jerusalem var Israels kongers by, “Davids Stad”, og i Jerusalem lå jødernes tempel, i dag med Grædemuren som eneste rest. Jesus blev korsfæstet i Jerusalem, og de første kristne modtog Helligånden på pinsedag. Islams tredjehelligste moské, Al-Aqsa, ligger på Tempelbjerget, hvortil Muhammed ifølge en legende kom på natlig færd på hesten Buraq og i en vision så og steg op til himlene. Både i Eksilet og efter romernes ødelæggelse af Jerusalem blev Jerusalem forskudt, blev en idé, en myte, en himmelsk stad. Den himmelske dimension ses udfoldet i al sin pragt i Johannes' Åbenbaring, NTs sidste skrift.

I næsten 2000 år var Jerusalem en sådan forskudt drøm for jøderne i diasporaen; hvor ofte har det ikke lydt: “Næste år i Jerusalem” som centrum i jødisk selvforståelse; “at drage op til Jerusalem” (alijah) som drømmens kerne. I samme periode har byen været (en jordisk kopi af) den himmelske drømmestad, Det ny Jerusalem, for kristne, opfattet som verdens centrum både geografisk og kosmologisk-symbolsk, gudsrigets sted, et paradis.

Det er denne drømmestad, der er kernen i Selma Lagerlöfs udvandrerepos Jerusalem 1-2, 1900-01, om en svensk religiøs vækkelses møde med en også meget konkret og besværlig stad. Meget personlige møder med byen som en slags identitetsgiver ses i to digtsamlinger: J.G. Brandts Oh Israel, 1978, og Pia Tafdrups Territorialsang, 1994.

Annonce

Litt.: A.M. Aagaard (red.), Det ny Jerusalem, 1989. Amos Elon, Jerusalem – Spejlenes by, 1989. Karen Armstrong, Jerusalem – Tro, historie, politik, 1996. H. Følner, S. Lindhardt, B. Lund, Kuplen, Muren, Graven – Jerusalem som helligsted for tre religioner, 2002.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: Jerusalem i Symbolleksikon, 2009, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=426125

Artiklen Jerusalem er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk