Sakramente, i den kristne lære en hellig handling eller et synligt tegn, der er indstiftet af Jesus og meddeler nåde. I den evangeliske kirke er der to sakramenter: dåb og nadver; i den katolske og den ortodokse kirke desuden firmelse, bod, præstevielse, ægteskab og den sidste olie. Ved hvert af sakramenterne er der karakteristisk nok dels et ord, fx nadverindstiftelsesordene, og dels et tegn eller en genstand, fx nadverelementerne brød og vin, der tillægges symbolsk betydning.

Se også nadver, olie, rite og hellig.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig