Nagle, symboliserer Jesu lidelser på korset. Hans korsfæstelse foregik ved, at nagler blev hamret gennem hans hænder og fødder. Det efterladte mærke kaldes et naglegab. Nagler kan også symbolisere den kosmiske akse, eller at Jorden er naglet fast i urdybet. Udtrykket “at sidde som naglet (fast)” bruges om fx en fascinerende kunstnerisk oplevelse.