Ikon, ikonografi, En ikon (græsk eikon, billede) er et helligt billede i den ortodokse kirke. Det kan fx forestille en bibelsk scene, Jesus, Maria eller en helgen. Ikoner anbringes bl.a. på ikonostasen, billedvæggen, der adskiller menighedens rum fra koret (“himmelrummet”) i kirken. Ikoners gyldne pragt og figuropstillinger symboliserer og afspejler da også selve himlen. Menigheden står i det jordiske plan, men møder det himmelske gennem ikoner og ritualerne bag ikonostasen, delvist skjulte, “som i et spejl”.
Ikonografien analyserer de centrale motiver, fx mytologiske, i billedkunst. Det kan fx dreje sig om middelalderens og barokkens allegoriske scener. I perioder har der i nogle religioner været billedforbud og været foretaget ikonoklasme, dvs. billedødelæggelse.
Begrebet ikon anvendes også om en tendens eller person, der symboliserer tidens trend, en moderne helt eller et idol, fx en moderigtig kunstner eller popstjerne; endvidere inden for datalogien om de grafiske symboler på skærmen og i sprogvidenskaben om bl.a. lydord, hvor der er overensstemmelse mellem indhold og udtryk.
Se også billeddyrkelse og -forbud, helt og idol.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.