Treenighed

Treenighed, trinitet (latin trinitas), i kristendommen en opfattelse af og lære (dogme) om Gud som ét væsen, men tre personer, naturer eller fremtrædelsesformer: Fader (Gud), Søn (Jesus Kristus) og Helligånd. Dogmet blev fastslået på kirkemødet i Nikæa i 325. 1. søndag efter pinse kaldes trinitatis, hvor der holdes kirkefest for treenigheden. Treenigheden understreges fx i de tre korte led i trosbekendelsen.

Treenigheden gengives ikonografisk fx som en trekant, eventuelt med et øje i midten og med stråler, en trefliget fransk lilje, et trekløverblad, tre fisk i form som en trekant, tre cirkler der skærer hinanden og som nådestol, dvs. Gud Fader med krone på en trone, holdende Sønnen i form af et krucifiks i sine arme og med Helligånden som en due svævende over sig eller anbragt på figuren af Gud.

Treenigheden har givet anledning til megen debat både inden for og uden for kristen sammenhæng. Er kristendommen i virkeligheden en polyteistisk religion? spørges der polemisk fra muslimsk side, hvor det er svært at fatte, at Gud, som er Én, kan have en Søn eller en manifestation som Helligånden. For muslimer har Gud åbenbaret sig i ord, i en bog, Koranen, og gennem profeter, bl.a. Jesus (Isa), som ikke er udspaltninger af det guddommelige.