Kain og Abel, et broderpar i GT, sønner af Adam og Eva. De skildres i 1. Mos. 4 som hinandens modsætninger. Abel er den af Jahve velsignede, fordi Jahve tager imod offerrøgen fra hans offergave. Kains modtages ikke, og han bliver jaloux, går “med sænket hoved” og slår Abel ihjel. Tilmed prøver han at skjule sin brøde: “Skal jeg vogte min bror?”, svarer han Jahve, men Jahve kender hans forbrydelse og siger “Din brors blod råber til mig fra jorden”. Alle tre udtryk i citationstegn er siden hen blevet faste udtryk. Kain bliver bandlyst, en fredløs og flygtning. Men for at han ikke skal blive slået ihjel, sætter Jahve et mærke på ham. Dette “Kainsmærke” (i panden) er siden blevet et symbol for forbandelse og udstødthed.

Kainfiguren er gang på gang blevet varieret i skikkelser i litteraturen. Mest omfattende hos Martin A. Hansen, der havde et kæmpemæssigt romanprojekt, han kaldte “Kains Alter”, aldrig realiseret, men stumper af det indgår som dæmoniske situationer i forfatterskabet, og titlen blev brugt som titel på Thorkild Bjørnvigs disputats om Martin A. Hansen, 1964. Den svenske forfatter Lars Gyllensten udgav 1963 romanen Kains memoarer, om Guds retfærdighed, teodicéproblemet. broder, tvilling.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig