Adam og Eva, ifølge GT (1. Mos. 1-4) det første menneskepar. Deres navne betyder på hebraisk “mennesket” (manden) og “livgiveren”, det sidste som en folkelig etymologi. I 1. Mos. 2, 23 spilles der på, at det hebraiske ord for kvinde er afledt af ordet for mand; så Martin Luther oversatte stedet med “mandinde”! De adskiller sig fra den øvrige skabte verden ved at være de sidst skabte og ved at give dyrene navne. Syndefaldsberetningen er en myte om menneskets vilkår som bevidst og dødeligt væsen. De kan ikke opholde sig i det ubevidstes plan, den evige Edens Have, men netop deres bevidsthed (at spise af Kundskabens Træ) fører dem til at synde og miste paradiset, kun have det som en drøm. De skildres i udpræget grad som et par, med attrå til hinanden, som var de ét kød, men det er også muligt at finde et patriarkalsk mønster i myten, bl.a. at Adam betyder menneske, og at Eva skabes af hans ribben, velsagtens også at Eva er den første der spiser af den forbudte frugt.

Se også urmenneske, skabelse, syndefald, mand og kvinde og seksualitet.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig