Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

det forjættede land

Oprindelig forfatter FSte

det forjættede land, betegner i GT det land, som Gud havde lovet (forjættet) israelitterne, 1. Mos. 12, 1ff. Det er Kanaans land, landet der flyder med mælk og honning, både et konkret område og en ønskedrøm. Det kan også fx bruges om USA som det forjættede land for det udvalgte folk. En særegen brug af begrebet findes i et storværk i dansk litteratur, Henrik Pontoppidans 3-binds roman Det forjættede Land, 1891-95.

Den unge romantisk anlagte præst Emanuel Hansted drømmer om det primitive og lykkelige liv på landet, gifter sig med en husmandsdatter, går i vadmelsklæder og pløjer sin egen mark; men hans drømme om det forjættede land slår fejl; han er snarere blevet fortryllet af sin drøm og idealisme (han er kørt med sin bondepige ind i bjerget, som det siges et sted), og han ender som sindssyg imitator af Jesus.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: det forjættede land i Symbolleksikon, 2009, Gyldendal. Hentet 13. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=425924

Artiklen det forjættede land er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk