Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

dåb

Oprindelig forfatter FSte

dåb, udbredt rite med vandøsning eller neddykning i vand, fx er dåben et sakramente i den danske folkekirke. Symbolikken, der er knyttet til dåben, er dobbelt: Vandet er på én gang dødens, en drukning i kaosvandet og afsked med det gamle jeg eller den gamle status; og livets, genopstandelsens element, til nyt liv, ny status, optagelse i et religiøst fællesskab. I kristendommen er symbolikken knyttet sammen med Jesu død og opstandelse.

Jesus blev ifølge evangelierne døbt i Jordanfloden af Johannes Døberen, dvs. at der i jødiske sekter har været praktiseret dåb før kristendommen. I NT findes den såkaldte dåbsbefaling, Matt. 28,18-20.

I de første kristne menigheder har der været praktiseret voksen- eller tros-dåb, som det fx kendes blandt baptister i dag. Hos baptisterne kræves der i dåben en personlig trosoverbevisning og bekendelse; i reformationstiden og i perioden derefter kaldtes baptisterne anabaptister, dvs. gendøbere. Barnedåb, som den fx praktiseres i dansk folkekirkekristendom, har som teologisk argument, at troen og syndernes forladelse, som dåben er et tegn på, er en gave, ikke noget, man selv kan gøre sig fortjent til.

Annonce

Ved dåben anvendes, bl.a. i den danske folkekirke, en døbefont. Blandt fontene er de mest markante de jyske granitfonte fra 1100- og 1200-tallet, med symbolske reliefmotiver, der viser døds- og genfødselsmotivet, bl.a. i figurer af dobbeltløver (se løve).

I folketroen var et udøbt barn i en farlig situation, hedensk, fortabt, med risiko for forbytning med sagnfolk. Dåben foregik bl.a. derfor tidligere, inden barnet var otte dage gammelt. Først dåben gjorde barnet kristent og garderede det mod dæmoner. I folkevisen “Germand Gladensvend” sikrer familien sig på flere måder mod dæmonerne ved Germands fødsel: Han får dels et glad og kraftfuldt navn (Germand betyder “Spydmand”), dels bliver han kristnet (dvs. døbt) samme dag, han bliver født. Så skulle alt være i orden; men forgæves, for i visen er dæmonerne de kraftfuldeste.

Dåben hænger sammen med navngivning. Også i det førkristne Norden har man haft en navngivningsceremoni, hvor en del af riten var en vandøsning, som bestod i, at den nyfødte blev besprøjtet med vand.

“At døbe” kan også bruges om ceremoni i forbindelse med indvielse af en klokke eller søsætning, også kaldt stabelafløbning, af et skib.

Se også rite, vand og navn.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: dåb i Symbolleksikon, 2009, Gyldendal. Hentet 10. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=425835

Artiklen dåb er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk