• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Mariasymboler

Oprindelig forfatter FSte

Mariasymboler, Jomfru Maria, Jesu mor, har især i den katolske kirke en helt overvældende symbolfunktion. Ikke mindst i Middelalderen udvikler der sig en mangesidig dyrkelse af Maria, bl.a. som Madonna (Min Frue). Allerede i evangeliernes barndomshistorier ses en legendedannelse omkring Maria: hun er jomfru, ubesmittet, udvalgt og from. Som det er tilfældet med kristussymboler udvikler Mariasymbolikken sig omkring en række stadier i hendes liv, fx Bebudelsen, Besøget hos parallelfiguren Elisabeth, Fødslen, Flugten til Egypten, Tempelgangen, Hendes død, Hendes himmelfart. Den katolske kirke udvikler endvidere dogmer omkring Maria: den ubesmittede undfangelse og optagelsen i himlen.

Mariadyrkelsen udformes over tre fundamenter: den katolske kirkes dogmer og begreber, folkeligt-religiøse følelsesstrømninger og middelalderens nye kvindeideal; hun bliver således også riddertidens og troubadourdigtningens symbol på kyskhed og moderlighed. I kirkekunsten dannes der et stort antal Maria- eller Madonnamotiver, centralt naturligvis Madonna med Barnet med mangfoldige varianter, Madonna Misericordia (forbøn mod sygdomme), Madonna i Rosenhaven (bygget på allegorisk tolkning af Højsangen fra GT og med den Lukkede have som paradis og symbol for hendes jomfruelighed), Madonna med Enhjørningen, Madonna med Rosenkransen (rosenkransen bruges i forbindelse med Mariabønner, Ave Maria), Mater Dolorosa (den sorgtyngede moder, syv scener eller sorger, hvor Maria ses alene) og Pietà (Maria holdende den døde Jesus). En række planter, fx rosen, liljen, granatæblet, olivengrenen, og også stjernen eller stjernerne (Stella Maris) bliver hendes symboler.

Der holdes et stort antal fester for Maria, fx kyndelmisse og Mariæ bebudelse; bønner til hende institutionaliseres. Kirker viet til Vor Frue, Notre Dame, Santa Maria, findes i stort omfang. Mariadigtningen skabes i flere genrer: viser, klager, legender. Typisk er en erotiskmystisk tone, med inspiration fra Højsangens kærlighedsdigtning.

Annonce

Maria står som en arvtager af og protest mod andre religioners frugtbarhedsgudinder af Magna Mater-typen. Fx erstatter hun tydeligvis Freja fra nordisk religion; hun overtager nogle af Frejas egenskaber, men samtidig polemiseres der mod Frejas lystenhed. I afroamerikanske religioner smelter Maria især sammen med havets guddomme, jævnfør at hun også i sydeuropæiske riter kædes sammen med havets kræfter. religionernes symboler.

Litt.: Lisbeth Smedegaard Andersen, Guds moder og himlens veninde. Mariabilledets historie, 2008.

Se også religionernes symboler.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: Mariasymboler i Symbolleksikon, 2009, Gyldendal. Hentet 18. august 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=426343

Artiklen Mariasymboler er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk