REVOLUTION E. Delacroix' maleri fra 1830, “Friheden på barrikaderne” (“Den 28. juli 1830”) er uden tvivl det mest kendte revolutionsbillede i verden. Julirevolutionen fandt sted d. 27.-29.7. 1830 som gadekampe i Paris. Kongen, Karl 10., havde begået statskup, men måtte nu flygte og siden abdicere.

.

Revolution, omvæltning af især politisk, samfundsforandrende art, men også brugt om fx videnskabelig eller kunstnerisk radikal ændring, fx et paradigmeskift eller opståen af ny isme. Blandt de kendteste politiske revolutioner er den franske 1789 med slagordene “frihed, lighed, broderskab”, den sovjetiske 1917 og den kinesiske Kulturrevolution 1966-68. Ungdomsoprøret 1968 var en bred revolution mod det “etablerede samfund”; det omfattede også fx ændringer i uddannelsessystemet og kønsrollemønsteret. En revolutions symboler er ofte af militant art: demonstrationer, våben, militære uniformer, tit af guerillapræg, væltning af statuer, afbrænding af gammelt levn, henrettelser, men kan også som i fx 1968-oprøret rumme det blide, det farverige, euforiske og psykedeliske. Den revolutionære centralskikkelse, fx Marx, Lenin, Mao, Che og Castro, kan tillægges helte- eller gudestatus. Der findes ofte museer, der mindes de store begivenheder i “frihedskampen”, fx for den cubanske revolution Revolutionsmuseet i Havana. Revolutionen har gerne sine kerneøjeblikke i en art kollektiv eufori og stormgangsjubel, men kan følges af besindelse, doktriner og forstening. I en dialektisk historieopfattelse, fx den marxistiske, opfattes historisk udvikling som en bølgegang af fremdrift, aktion og revolution fulgt af tilbageslag og reaktion. I Danmark er disse bevægelser foregået smidigt, som overgange uden vold, i en fremdrift mod et social-liberalt samfund. En sjælden gang foregår en rigtig revolution også uden sværdslag, fx da Muren faldt i Berlin 1989, under den såkaldte “fløjlsrevolution” i Tjekkoslovakiet i 1989 og i “nellikerevolutionen” i Portugal 1974 (da det fascistiske diktatur afløstes af demokrati).

Som eksempler på revolutionsskildringer af også symbolsk art i dansk litteratur kan tre digte nævnes: Holger Drachmanns “Engelske Socialister”, 1872, skildrer en socialistisk revolutionær stemning i London, med udgangspunkt i Pariserkommunen; Tom Kristensens “Landet Atlantis”, 1920, beskriver med en sammenligning med en voldsom samtidig revolution i virkeligheden en æstetisk omvæltning, ekspressionismens nybrud; i Michael Strunges “Revolution” (og hele samlingen Vi folder drømmens faner ud, 1981) er revolutionen punkgenerationens rus og “glitrende regnbuesprøjt”, en transformation til en livsstil af anarkistisk art.

Begrebet “revolutionsromantiker” kan bruges om en person, der på det nærmeste elsker omvæltningen for omvæltningens egen skyld, dens anarki, voldelighed, nye skønhed, et avantgardeliv, forrest i falanksen. En “paladsrevolution” er et statskup, hvor i forvejen magtfulde personer inden for statsapparatet tager magten.

Se også frihed og politiske ideologiers symboler.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig