Skylla og Charybdis, i Odysseen to kvindelige vogtere af et smalt stræde, som Odysseus og hans mænd skulle igennem. De er frygtindgydende og symboliserer hhv. klippeskæret og malstrømmen. Skylla skildres som en hundelignende kvinde, ifølge Ovids Forvandlinger oprindelig en smuk pige, der forvandles til et dæmonisk glammende og søfolkfortærende udyr. Det overførte udtryk “mellem Skylla og Charybdis” betyder at være i en så trængt situation, at man kun kan vælge mellem pest og kolera. Udtrykket bruges fx som titel på Tom Kristensens samlede digte fra 1920'erne, 1943.