Janus, romersk gud for porte, begyndelse og overgange, også de symbolske, fx overgangsriter, bl.a. overgangen fra fred til krig. Som vogtergud afbildes han med to ansigter, der skuer frem og tilbage og ind og ud, dvs. at han har kendskab til både fortid og fremtid. Sidenhen er i litterære fremstillinger dobbeltheden også blevet tydet som en spaltethed, som det fx ses i Klaus Rifbjergs roman Den kroniske uskyld, 1958, hvor fortælleren hedder Janus og er spaltet mellem barn og voksen, uskyld og skyld, samtidig med at han vogter over Tore og Helle, forelsket i dem begge og ude af stand til at hindre en katastrofe for dem. Dobbeltheden i figuren spilles der også på i Jørgen Gustava Brandts digtsamling Janushoved, 1962.