titaner

Titaner, en gudegruppe i græsk mytologi før de olympiske guder, børn af jordgudinden Gaia og himmelguden Uranos. I den første generation af dem var der seks brødre, bl.a. Kronos (“tiden”), og seks søstre, bl.a. Mnemosyne (“erindring”, mor til muserne) og Rhea. Kronos og Rhea er forældre til Zeus, de olympiske guders centralskikkelse. I et kosmisk slag, titanomachien, besejrer Zeus og de olympiske guder titanerne, og mange af dem styrtes i det mørke Tartaros under Hades. Herfra forårsager de jordskælv og vulkanudbrud. Nogle titanbørn slap for straf, bl.a. Helios (Solen), Atlas (ham der bærer himmelhvælvingen på sine skuldre) og Prometheus. Også den olympiske kærlighedsgudinde Afrodite var et titanbarn, født af Uranos alene. Ligesom Zeus gjorde oprør mod sin far, Kronos, gjorde Kronos oprør mod sin far, Uranos, og skar hans kønsdele af.

Titaner, og adjektivet titanisk, bruges bredt om vældig oprørskraft, jævnfør også to andre gudegrupper fra det ældste Grækenland, giganterne og kykloperne. Grundstoffet titan eller titanium er opkaldt efter titanerne. Saturns måne hedder Titan, og et amerikansk missil hedder Titan. Det britiske passagerskib Titanic, der 1912 kolliderede med et isbjerg og forliste, har på en måde samme skæbne som de fleste af mytens titaner: uovervindeligt, usynkeligt, ramt af teknologiens hybris i en katastrofe så vældig, at den havde kosmisk omfang og mytisk-symbolsk karakter.

Se også kæmper og helte.