Prometheus, en af titanerne. Han er menneskets hjælper, snild og forudseende (hans navn betyder “den forudseende”), og et symbol på (menneskets) oprør (mod guder eller skæbnen) og frihedstrang (i forhold til magter og institutioner). I nogle myter skaber han mennesket af ler. En myte fortæller, at han delte et offerdyr i to dele, til guderne og til menneskene, og da Zeus valgte den ringeste del, blev han vred og straffede ikke Prometheus, men menneskene ved at tage ilden fra dem. Prometheus stjal så ilden, fra Solen eller Hefaistos' smedje, og gav den igen til menneskene. Den fnysende Zeus lod Prometheus straffe ved at lænke ham til en klippe i Kaukasus og ved hver dag at lade en ørn hakke i hans lever. Herakles befriede ham mod, at han fortalte, hvor hesperidernes gyldne æbler fandtes. Prometheus' tåbelige bror Epimetheus optræder i myten om Pandoras æske.

Prometheus hører religionshistorisk til kulturbringeren eller tricksterens type. Han er en mellemmand mellem mennesker og guder, hjælper menneskene og driller guderne. Ilden er et vigtigt symbol på menneskets kulturdannelse. I sin mellemposition og i den straf, han får, minder han om nordisk religions drillepind og forvandlingskugle, Loke, hvis straf havde varianten i forhold til den leverhakkende ørn, at han fik slangegift dryppende ned over sig.

I kunsthistorien fremstilles Prometheus ofte i strafsituationen og med en fakkel som attribut. Den græske dramatiker Aischylos skrev et kæmpemæssigt drama om Prometheus, sikkert i tre dele, hvoraf kun første del er bevaret, om den lænkede Prometheus. I litterær sammenhæng er hans oprør i øvrigt især blevet udnyttet i den tyske præromantiks “Sturm und Drang”-digtning; særlig kendt er Goethes store digt “Prometheus”, 1785. Også fx Hölderlin, Shelley og Victor Rydberg brugte den oprørske skikkelse; Shelleys lyriske drama hedder symptomatisk: Prometheus Unbound (ubundet, befriet), 1820, og bruger den ild, Prometheus bringer menneskene, som symbol for sjæl og stræben, det skabende menneskesind i dets kamp mod fordomme og tyranni, også i politisk henseende.

Se også titaner.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig