Arkadien, et landskab i Grækenland, som i antikken og sidenhen symboliserede en paradisisk tilstand i uskyld og idyl. Her boede Pan, nymfer og satyrer og ikke mindst hyrder. Den idylliserende hyrdedigtning med arkadiske scener har både en antik, græsk-romersk, periode og senere perioder i europæisk renæssance (bl.a. romanen Arcadia, 1502, af Jacopo Sannazaro) og 1700-tallets rokoko. Scenerne gengives også på mange malerier, nogle gange med den latinske titel: Et in Arcadia ego (Også jeg var/er i Arkadien) og forsynet med et dødningehoved midt i idyllen. “Et in Arcadia ego” er blevet anvendt så hyppigt i litteratur og billedkunst, at det er blevet et bevinget ord.

Se også hyrde og paradis.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig