• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Pegasus

Oprindelig forfatter FSte

Pegasus, Pegasos (græsk), i græsk mytologi helten Bellerofontes' bevingede hest, der sprang frem af Medusas blod, da Perseus huggede hendes hoved af. Oprindelig symbol for udødelighed, men i nyere tid symboliserer Pegasus digternes inspiration. Sidstnævnte symbolik skyldes, at Pegasus fik en kilde til at springe frem fra Helikon, musernes hellige bjerg. Pegasus er også et stjernebillede; ifølge mytologien satte selveste Zeus den op på himlen.

Se også hest, muser og Parnassos.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: Pegasus i Symbolleksikon, 2009, Gyldendal. Hentet 21. marts 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=426508

Artiklen Pegasus er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk