Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Janus

Oprindelig forfatter FSte

Janus, romersk gud for porte, begyndelse og overgange, også de symbolske, fx overgangsriter, bl.a. overgangen fra fred til krig. Som vogtergud afbildes han med to ansigter, der skuer frem og tilbage og ind og ud, dvs. at han har kendskab til både fortid og fremtid. Sidenhen er i litterære fremstillinger dobbeltheden også blevet tydet som en spaltethed, som det fx ses i Klaus Rifbjergs roman Den kroniske uskyld, 1958, hvor fortælleren hedder Janus og er spaltet mellem barn og voksen, uskyld og skyld, samtidig med at han vogter over Tore og Helle, forelsket i dem begge og ude af stand til at hindre en katastrofe for dem. Dobbeltheden i figuren spilles der også på i Jørgen Gustava Brandts digtsamling Janushoved, 1962.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: Janus i Symbolleksikon, 2009, Gyldendal. Hentet 11. november 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=426120

Artiklen Janus er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk