Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ikaros

Oprindelig forfatter FSte

 IKAROS Antikt relief fra Villa Albani, Rom, viser Daidalos og Ikaros i færd med at lave og afprøve vingerne til den fatale flyvetur.

IKAROS Antikt relief fra Villa Albani, Rom, viser Daidalos og Ikaros i færd med at lave og afprøve vingerne til den fatale flyvetur.

Ikaros, søn af Daidalos i græsk mytologi. Daidalos byggede Labyrinten i Knossos på Kreta for kong Minos. Far og søn flygter fra labyrinten og kongen og flyver på vinger dannet af fjer og bivoks. Daidalos siger til sin søn, at han skal flyve i midten, hverken for Lavt (så vil han ramme havet) eller for højt (så vil han blive skadet af Solen).

Men Ikaros svinger sig i overmod så højt mod Solen, at vokset smelter, og han falder i det hav, Det Ikariske Hav, som har navn efter ham. Myten fortælles markant i Ovids Forvandlinger.

Ikaros er blevet symbol på overmod eller himmelstræben; at flyve som en fugl eller en engel op mod Solen eller det guddommelige er hybris og straffes med nemesis. I litterær udformning er Ikaros blevet opfattet først og fremmest som en tragisk helt, men også som æreløs (Baudelaire), triumferende eller meningsløs. Flere digtere gør ham – naturligvis – til symbol på digteren. Hans kraft bruges på en stigning, en vertikal bevægelse, i en selvfortærende jeg-dyrkelse, men kunne måske bedre være brugt på at rette sig ud mod omverdenen. Af ganske særlig kvalitet er svenskeren Erik Lindegrens digt “Ikaros”, 1954, der magtfuldt skaber en modernistisk myte på den klassiske mytes grundlag; i Lindegrens digt er der tale om en metamorfose, hvor helten sprænger fosterhinde, havets overflade og stiger som en springflod op mod den klare sol; en digters fødsel, ingen tvivl om det, og faldet hører man ikke om.

Annonce

Inden for sportsjournalistikken er Ikaros-symbolet bl.a. blevet brugt om de to danske, bortdømte Tour de France-ryttere: Bjarne Riis (der også kaldes Ørnen fra Herning) og Michael Rasmussen (der kaldes Kyllingen, men også Ikaros fra Tølløse!); de brændte vingerne, så vokset smeltede.

Litt.: Torben Brostrøms essay “Ikaros' forvandlinger” i Labyrint og Arabesk, 1967.

Se også fugle, flyvning, Lucifer og Prometheus.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: Ikaros i Symbolleksikon, 2009, Gyldendal. Hentet 13. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=426098

Artiklen Ikaros er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk