Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Elektra

Oprindelig forfatter FSte

Elektra, kvinde i græsk mytologi og tragediedigtning. Hendes mor, Klytaimnestra, dræber hendes far, Agamemnon, og sammen med sin bror, Orestes, dræber hun derefter moderen. De voldsomme og skæbnetunge begivenheder har inspireret mange digtere sidenhen, fx i skuespil af Eugene O'Neill og Jean-Paul Sartre.

Hun har endvidere givet navn til det omstridte psykoanalytiske begreb, dannet af Jung, elektrakompleks, om datterens binding til faderen og ønske om at “dræbe” moderen, der opfattes som rivalinde. Modsvarende bruges begrebet “ødipuskomplekset” om sønnens binding til moderen og ønske om at “dræbe” faderen.

Se også Ødipus.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: Elektra i Symbolleksikon, 2009, Gyldendal. Hentet 10. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=425849

Artiklen Elektra er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk