• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Echo

Oprindelig forfatter FSte

Echo, (græsk: “genlyd”), personifikation af ekko i græsk mytologi. En bjergnymfe, der ifølge Ovids Forvandlinger var ulykkeligt forelsket i Narcissus og derfor sygnede hen, så der kun var stemmen tilbage af hende. To overførte betydninger af “ekko” kan nævnes: “ekko” kan betyde reminiscens, efterklang (!), og “at give ekko” kan betyde at vække opmærksomhed (kan også hedde “give genlyd”).

En fortælling af Karen Blixen hedder “Ekko” (Sidste Fortællinger, 1957) og handler om operasangerinden Pellegrina Leoni, der mister stemmen i forbindelse med en teaterbrand, men “genopdager” den hos en dreng, Emanuele, hun har som elev. Da hun optræder nærmest vampyragtigt over for ham, flygter han imidlertid, og hun opgiver at genoptage sin egen karriere. Hendes historie fortælles også i “Drømmerne” fra Syv fantastiske Fortællinger, 1935. Teksten spiller også på Fugl Føniks-motivet (at genopstå af asken).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: Echo i Symbolleksikon, 2009, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=425836

Artiklen Echo er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk