• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Forord

Dette opslagsværk rummer omkring 1400 artikler, heraf ca. 300 som rene henvisningsord. Den adskiller sig fra rækken af opslagsværker om symboler på det internationale marked – hvoraf nogle er oversat til dansk – på en række punkter. Symbolleksikon medtager naturligvis alle de gængse hovedsymboler og belyser dem med deres vedtagne symbolik. Men bogen rummer også en lang række artikler, hvor det kulturhistoriske og litterære er i centrum, fx artikler om typer (Don Juan, Aladdin, Snehvide, boheme m.m.), om skrift og sprog og om sport. I det hele taget dækker titlen over mere end den gængse betydning af symboler. Der er tale om at belyse den værdi, der tillægges et fænomen eller et begreb, og de følelser der er i forbindelse dermed, når de får et billedsprogligt (metaforisk eller symbolsk) udtryk. Det er menneskets billeddannende evne, der er i centrum. Definitioner og fortolkninger af de enkelte elementer i billedsprog gives i Efterskriften.

Der er vinkler og eksempler hentet fra religioner og mytologier, kulturhistorien, folkloristikken, psykologien (psykoanalysen), billedkunsten og ikke mindst fra litteraturen og sproget (talemåder, bevingede ord). Kompositionen af de enkelte artikler – de store – følger oftest dette forløb, men ikke slavisk. De fleste artikler indledes med korte redegørelser for, hvad ordet symboliserer. Men i en del tilfælde er en overraskende vinkel, et litterært citat eller en perspektivering anbragt som appetitvækker i indledningen. Overalt har jeg søgt at se forbindelser mellem den lille, “ubetydelige” detalje og den store sammenhæng. Mange afsnit må nødvendigvis være opremsende og rubricerende, men vægt er også lagt på at skrive en slags kondenserede essays.

Nogle af Symbolleksikons centrale områder er: naturfænomener (fx kosmos, Solen, bjerg, vand), dyr (fx abe, bjørn, sommerfugl, ørn), planter (fx rose, lotus); mennesket, dets krop, tankeverden og følelser (fx hjerte, hjerne, øje, smil), mytologiske og religiøse figurer og begreber (fx Sisyfos, Samson, rite, rent og urent), folklorens figurer og genrer (fx Snehvide, sagn og sagnfolk), idehistoriske typer og litterære figurer (fx Don Juan, boheme, vandringsmand), eksistensens grundbegreber, ofte i modsætningspar (fx livsaldre, døden, sjæl og legeme), redskaber og genstande (fx våben, scepter, segl, skib, tøj, smykker, maskiner), kulturhistoriske fænomener bredt forstået (fx land og by, nationale symboler, politiske ideologiers symboler, mad og drikke, leg, sport, reklame), litterære og sproglige begreber (fx ord, skrift, legende). Den mere håndfaste brug af symboler og deres tydning, som findes i okkulte, alkymistiske og delvist psykoanalytiske kredse, strejfes undertiden, men er bestemt ikke noget hovedærinde for bogen.

Annonce

Bogen kan bruges i mange sammenhænge: give konkret information, til undervisning i især de litterære fag og religion og tværfagligt, være en bank af litterære eksempler, inspirere til videre læsning. Synsvinklen er både global og lokal. Især hvad angår det mytologiske og religiøse stof er der en global dimension; men bogen er også dansk, fx i de fleste af de litterære og sproglige eksempler. Den danske vinkel ses dog også i de mytologiske begreber og figurer, der får selvstændige artikler; her er det det jødisk-kristne, det græsk-romerske og det nordiske stof, der dominerer, netop fordi det har haft så dyb indvirkning på dansk kultur.

Naturligvis er bogen primært objektivt informerende. Men den er også personlig. Jeg tillader mig at tolke og perspektivere og tage stilling. Bogen afspejler mine erfaringer og refleksioner: rejser kloden rundt, studier og læsning og undervisning inden for dansk (litteratur og sprog) og religion. Jeg har mine litterære favoritter og ideologiske idiosynkrasier, og det afspejles uden tvivl i bogen. Også billedstoffet afspejler i nogen grad mine rejser, erfaringer og præferencer.

I nogle tilfælde har jeg genbrugt formuleringer eller afsnit fra artikler, jeg har skrevet i tidligere sammenhæng: fra Den Store Danske Encyklopædi, Gyldendals Religionsleksikon, Gyldendals Leksikon om Nordisk Mytologi, Gyldendals mindre leksika m.m. Bogens artikler om især religion og mytologiske figurer vinkler dog stoffet på en anden måde; det er hele tiden det symbolske og kulturhistoriske stof, der er i centrum, det, som begivenheden eller personen er blevet tolket som og brugt til.

Bogen er blevet til i en fryd over tilværelsens mangfoldighed, naturens skønhed og variationsrigdom, og menneskets evne til at sanse, rubricere, beskrive, tolke og fantasere, mennesket som et sprogligt væsen, der danner symboler, med et udtryk af Ernst Cassirer: mennesket som et animal symbolicum. Glæden over det privilegium at få lejlighed til at formidle alt dette: fra det mindste til det største og det største i det mindste og det mindste i det største, skulle gerne kunne mærkes som en understrøm i bogen.

Ud over den alfabetiske del indeholder Symbolleksikon en Efterskrift, der dels udfolder et centralt symbol (oppe – nede) i en historisk sammenhæng med korte analyser af en række tekster fra dansk litteratur; dels har afsnit om symboler og andre litterære billedsprogsbegreber; dels belyser en række forskere og kulturpersonligheders teorier og tanker omkring symboler og tilgrænsende områder. Bogen afsluttes med en Litteraturoversigt, med et udvalg af værker, inddelt efter de områder, der behandles.

Jeg ønsker at takke følgende for hjælp med opslagsbogen eller dele deraf. Studielektor Esben Andreasen har kommenteret udvalgte områder. Det samme gælder min søn, cand. mag. Rune Stefansson, der endvidere har givet inspiration til bl.a. artiklerne “skak” og “steder”. På Gyldendal har forlagsredaktør Charlotte Glahn hjulpet fornemt i hele processen og givet konstruktiv kritik, og stud.mag. Jeppe Branner har engageret hjulpet med billedstoffet.

Roskilde, marts 2009 Finn Stefansson



    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. ForordMarker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Symbolleksikon