streg

Streg, bruges i mangfoldige sammenhænge symbolsk eller overført om en grænse eller linje. Man kan fx “gå lige til stregen” eller “over stregen”, lave “narrestreger” eller “drengestreger”, dvs. numre, “sætte en tyk streg under”, dvs. fremhæve, “slå en streg over”, dvs. slette, eller “slå en streg”, dvs. tisse. Streg kan bruges om en billedkunstners særlige stil, om målstregen i fx løb og cykelløb og om inddelinger i boldsport. At “trække eller slå en streg i sandet” markerer en grænse. En “kridtstreg” er en magisk afgrænsning, et tabu at overskride, på linje med kreds, dvs. fx en linje der afgrænser en kampplads eller et magisk område, fx en heksekreds. Fx skriver Georg Brandes et sted om “den strengeste Anstændigheds Kridtstreg”, Erik Aalbæk Jensens roman om danske nazister og østfrontfrivillige hedder Kridtstregen, 1976, og Bertolt Brechts skuespil Den kaukasiske Kridtcirkel (orig. Der kaukasische Kreidekreis), 1944, er bygget på gamle kinesiske sagn og spiller bl.a. på den bibelske fortælling om Salomos dom mellem to kvinder, der gør krav på at være mor til samme barn; under domfældelsen stilles barnet i en kridtcirkel og trækkes af “mødrene” i hver sin arm. Over stregen er titlen på en roman af Tage Skou-Hansen fra 1980, om en gammel frihedskæmpers ambivalente forhold til ungdomsoprørets mere voldelige sider i 1970'ernes Århus.

I sangen “Stregen / Kom nu hjem”, 2008, skildrer sangerinden Szhirley et brud med en kæreste, der var gået over stregen ind i kokainens verden, til mødet med “den hvide dame”.

Se også grænse og linje.