Knude, symbol for forening eller forhindring og binding og for pagtsindgåelse, men også for frihed og frelse, når den løsnes eller løses. Knuden kan antage karakter af en gåde; særlig kendt er den vanskelige såkaldt gordiske knude: Den, der løste den, ville ifølge en legende blive Asiens hersker; Aleksander den store “løste” den i 334 f.Kr. simpelthen ved at hugge knuden over, men da det kun var en halv løsning, erobrede han ikke hele Asien. Inden for buddhismen knytter knuden mennesket til den materielle eksistens, og den løses kun med tålmodighed, ikke med vold som Aleksander gjorde det, skønt hans handlemåde minder om det “pludselige”, som er så karakteristisk for buddhismens vej til oplysningen.

Overført bruges “knude” om problem, særlig i udtrykket “hårdknude”, og også “gordisk knude” er blevet et fast udtryk. I Blichers digt, 1838, “Det er hvidt herude” bruges “knude” i forbindelse med kyndelmisses kulde; men ordet har etymologisk med et dialektord for “snefog” at gøre. En “knudemand” er et begreb skabt af Herdis Møllehave i 1976 om en mand, der har vanskeligt ved at vise følelser – og ofte nærmest brugt som almen karakteristik af mænd (med slips).

Se også bånd og slips.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig