Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

sfinks

Oprindelig forfatter FSte

 SFINKS Sfinksen ved Cheopspyramiden i Giza, Egypten, er fra ca. 2500 f.Kr., ca. 75 m lang og 20 m høj, med løvekrop og et hoved, der måske er et portræt af kong Chephren. Mange myter fortælles allerede i oldtiden om Sfinksen, bl.a. i forbindelse med at den i en periode skulle have været helt skjult i sandet.

SFINKS Sfinksen ved Cheopspyramiden i Giza, Egypten, er fra ca. 2500 f.Kr., ca. 75 m lang og 20 m høj, med løvekrop og et hoved, der måske er et portræt af kong Chephren. Mange myter fortælles allerede i oldtiden om Sfinksen, bl.a. i forbindelse med at den i en periode skulle have været helt skjult i sandet.

sfinks, fabeldyr i bl.a. egyptisk og græsk-romersk kultur, oftest med løvekrop og menneskehoved, eventuelt også udstyret med vinger. Symbol for gådefuldhed og uudgrundelighed. Kæmpestatuen ved Giza i Egypten er fra ca. 2500 f.Kr., har løvekrop og et menneskehoved, der måske forestiller en egyptisk konge. Den vogter grav og helligsted. Gravvogtere kunne sfinkser også være i det gamle Grækenland, hvor det i øvrigt er typisk, at de er dødsdæmoner. Det dæmoniske aspekt er også tydeligt i mytologiens menneskeædende og portvogtende sfinks fra Theben, der stillede folk, der ville ind ad porten i Theben, en gåde (deraf udtrykket “sfinksens gåde”): “Hvad er det, der har én stemme og er både fir-, to- og trefodet?” Svaret er: et menneskes forskellige livsaldre fra kravlestadiet frem til oldingens støtte af en stok. Kunne de ikke svare rigtigt, sønderflåede sfinksen dem. Sfinksen var en ren landeplage, og Thebens indbyggere lovede den, der kunne løse gåden, at blive dronning Iokastes ægtemand og Thebens konge. Kun Ødipus kunne gætte gåden, sfinksen styrtede ned fra klippen og var død. Ødipus fik nu Iokaste til ægte, og alt skulle nu ende lykkeligt som i et eventyr, hvis det ikke var, fordi Iokaste var hans egen mor!

Ødipus og sfinksen er et hyppigt motiv i billedkunsten allerede i antikken. I renæssancen, barokken og rokokoen kom sfinksen atter på mode som gravvogter eller som dekorativt element. Ved Eremitageslottet i Dyrehaven nord for København, opført 1734-36, er der anbragt hele seks kvindelige sfinkser. I Ludvig Holbergs adelsvåben er der to sfinkser. Sfinx er navnet på et dansk tidsskrift om middelhavsområdets kulturer, udgivet siden 1977. I Johannes V. Jensens store digt “Paa Memphis Station”, 1906, er digteren i den nye verdens “sfinxforladte Memphis”, i Tennessee, USA; her er der konkret, nutidig virkelighed, og et øjeblik drømmer han om at slå sig ned her i et hverdagsliv uden gåder og længsler. Sfinksens gåde er navnet på en romanbiografi af Finn Abrahamowitz, 1987, om Sigmund Freud.

Se også fabeldyr og Ødipus.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: sfinks i Symbolleksikon, 2009, Gyldendal. Hentet 5. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=426625

Artiklen sfinks er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk