nisse

Nisse, (af personnavnet Nis/Niels), i nordisk folketro et sagnvæsen med tilknytning til en gård og derfor også kaldet gårdbo. Nissen kan sammenlignes med husguder (lares), som de kendes i romersk tid, og med skytsånder i det hele taget. Der fortælles om gårdboskikkelser helt tilbage i førkristen tid i Norden. Nissen opfattes som en lille mand eller dreng med rød hue og vadmelsklæder og er lykke- eller skadebringende. Alt efter hvordan han behandles, beskytter eller driller han som gengæld. I 1800-tallet kædes nissen sammen med julen og “sidder på loftet med sin julegrød”; han opfattes som gavebringer, og herved bliver der en forbindelse til julemanden, der oprindelig er en helgen, Sankt Nikolaus, fra 300-tallet. Tegninger af nissen blev nærmest et emblem for danske kunstnere ved juletid i Rom, og især for kunstnere som J.Th. Lundbye og Henry Heerup. Nisser bliver efterhånden dværglignende hjælpere for den meget større julemand. Der findes også kirkenisser og skibsnisser (klabautermænd). I børnelitteraturen er nissen en af de populæreste skikkelser. I Dennis Gade Kofods roman Brøndtjætten, 2007, myldrer det med underjordiske bornholmske nisser, der skal have grød hver torsdag. jul.

Litt.: Holbek og Piø, Fabeldyr og sagnfolk, 1967, s. 142-162.