kentaur

Kentaur, fabelvæsen i græsk mytologi og folketro; med menneskehoved og evt. menneskeforkrop og (bag)krop som en hest; den har seks lemmer, to eller fire af et menneske og to eller fire af en hest, og den kan være forsynet med vinger. Kentauren symboliserer det dyriske, voldelige og orgiastiske, menneskets lavere natur, vildskab, drukkenskab, kaos og barbari. Dette udfoldes i myten om kampen mellem lapitherne og kentaurerne, efter at kentaurerne havde voldtaget kvinderne ved lapitherkongens bryllup; scenen blev gengivet på Parthenon. En enkelt kentaur, Cheiron (Kiron) har humane og vise træk, underviste, bl.a. Achilleus, Jason og Asklepios, i musik og medicin og har givet navn til det store stjernebillede Kentauren (Skytten), som guderne ifølge myten gav hans navn som tak for hans gerninger.

Det er den gode kentaur, Cheiron, der kan ses som en slags emblem for Thorkild Bjørnvigs forfatterskab, der tolker det dyriske (naturen, kosmos, erotikken, det musiske) som noget positivt og uundværligt for menneskenaturen. Uden Cheiron bliver mennesket råt og umenneskeligt, lyder et paradoks hos forfatteren. Et essay af Bjørnvig hedder Kentaur, 1983, og en bog om hans digtning I kentaurens tegn, 1993.

Se også fabeldyr, hest og stjerner.