Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

fe

Oprindelig forfatter FSte

fe, (af latin fata, “skæbnegudinde”, se fatum og fatamorgana), i folketro og eventyr en kvindelig sagnfigur, der kan påvirke menneskers skæbne i positiv (den gode fe) eller negativ (den onde fe) retning. Feer fremstilles ofte som små, smukke og udstyret med vinger. De minder om alfer og elverfolk og på nogle punkter også om engle. I trylleeventyr optræder feen tit som heltindens hjælper og skytsånd, i færre tilfælde som skadevoldende: I “Tornerose” fx hjælper de 12 feer heltinden, men der er også en 13. fe, som ønsker hende død. Feen som litterær figur bliver især populær i 1700- og 1800-tallet, og indgår her som inventar i en række kunsteventyr, fx H.C. Andersens “Paradisets Have”, 1939, hvor digteren fremtryller et rent fatamorgana: “Nu kom Paradisets Fee; hendes Klæder straa Lede som Solen, og hendes Ansigt var mildt, som en glad Moders, naar hun ret er glad over sit Barn. Hun var saa ung og smuk, og de deiligste Piger, hver med en lysende Stjerne i Haaret, fulgte hende.”

På engelsk hedder “fe” fairy, og eventyr hedder fairy tale, altså egentlig “fe-fortælling”. At være “feagtig” er at være fin og spinkel og fortryllende; og at have “fehår” kan fx gælde en dukke eller et lille pigebarn.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: fe i Symbolleksikon, 2009, Gyldendal. Hentet 22. juni 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=425887

Artiklen fe er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk