Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

fabeldyr

Oprindelig forfatter FSte

fabeldyr, fantasivæsener, der er udbredt i folketroen over hele verden. Der kan være tale om fx basilisken, dragen, lindormen, havuhyrer, enhjørningen, føniksfuglen, griffen og kimæren. Ofte er de sammensat af flere forskellige dyr. En sammensætning af menneske og dyr kaldes fabelfolk eller – oftest – sagnfolk og omfatter bl.a. kentaurer, silener, satyrer (Pan, Faunus), sfinkser, gorgoner (Medusa), kykloper, amazoner, giganter, titaner, varulve, valravne og jætter. I mange tilfælde er der glidende overgange til overnaturlige væsener og lavere guddomme. Litteraturhistorisk har fabeldyr fået fornyet popularitet gennem fantasy-genren.

Fabeldyr kan dybdepsykologisk fortolkes som udtryk for psykiske konflikter og fremstiller billedligt naturens uforståelige kræfter. sagn, sagnfolk og -lande og de fleste af de nævnte fantasivæsener.

Litt.: B. Holbek og I. Piø: Fabeldyr og Sagnfolk, 1967.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: fabeldyr i Symbolleksikon, 2009, Gyldendal. Hentet 15. juni 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=425867

Artiklen fabeldyr er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk