Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

dæmon

Oprindelig forfatter FSte

dæmon, et overnaturligt væsen, som er Guds og det godes fjende og besætter mennesker, der nedbrydes deraf. Det græske ord daimon (med tryk på første stavelse) er oprindelig neutralt, kan betegne lavere guddommelige væsener og store afdøde, skæbne, en slags skytsånder, eller en indre stemme. En god daimon var en eudaimon, jævnfør at eudaimonisme i etikken er en lykkelære. Men efterhånden har dæmon (med tryk på anden stavelse) fået betydningen ond magt eller ånd, og ofte opfattes dæmoner som identisk med Satans djævleskare. Disse smådjævle, som ofte ligner fabeldyr, kan i rigt mål ses på fx kalkmalerier i danske kirker, hvor de opfordrer til eller straffer syndig adfærd som fx utugt.

I Begrebet Angest, 1844, giver Søren Kierkegaard en psykologisk dybdeboring i “det dæmoniske”, som han tolker som angsten for det gode.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: dæmon i Symbolleksikon, 2009, Gyldendal. Hentet 17. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=425829

Artiklen dæmon er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk