Mosekonen, et fantasivæsen opstået som en folkelig forklaring på tågedis over eng og mose på lune sommernætter, der kaldes mosekonebryg. Der fortælles ikke folkesagn om hende, så hun kan ikke karakteriseres som et sagnvæsen.

Suzanne Brøgger har flere gange karakteriseret sig som en mosekone, tydeligst i Sølve, 2006, fx i indledningskapitlet. Hendes efternavn ligger tæt på bryg, så hendes digteriske bryg kan kaldes Brøg, 1980. Hendes optagethed af de nordiske ekstatiske kvinder, vølver og sejdkyndige, peger i samme retning, jævnfør Sejd, 2000.

Se også lygtemand.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig