vædder

Vædder, dels et handyr af fåreslægten, dels et stjernetegn og en person født i det. Vædderen symboliserer bl.a. fysisk styrke, iltert temperament, Solen, opstandelse. Den – og ganske særlig dens spiralformede horn – blev forbundet med en række guder, bl.a. de egyptiske Chnum, Ptah og Amun Ra, græske Zeus og kanaanæiske Baal. Den nordiske gud Heimdal tolkes af nogle forskere som en gud med vædderen som attribut eller simpelthen en guddom i vædderskikkelse.

I jødisk tradition bruges et vædderhorn som blæseinstrument, shofar. Shofaren blev anvendt i Templet i Jerusalem og bruges stadig i synagoger i forbindelse med højtider, fx Yom Kippur. Blæsningen er til minde om en række mytologisk-historiske begivenheder, bl.a. Abraham, der på Guds påbud erstattede ofringen af sin søn Isak med et vædderoffer, og israelitternes indtagelse af byen Jeriko ved at blæse i vædderhorn under syv gange vandring rundt om bymuren, der faldt derved. Såvel Jesus som den græske gud Hermes fremstilles bærende en vædder; Det Gyldne Skind i græsk mytologi er fra Hermes' vædder. I flere kulturer er vædderen (eller den beslægtede gedebuk) forbundet med torden, lyn og hammersvingende tordenguder, fx nordiske Thor. Vædderen har naturligvis med mandlig seksualitet at gøre, et tema der dog ses tydeligere i ordet “buk”.

I vædderens tegn hedder en digtsamling af Cecil Bødker, 1968.

Se også får, stjernetegn, horn, ged, Jason, skind og Hermes.