Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

vinge

Oprindelig forfatter FSte

vinge, tilhører både den konkrete verden (fugle- og insektvinger, fly-vinger) og den magisk-symbolske (engle- og gudevinger). Vinger symboliserer bl.a. fart, opstigning, frihed, sublimering og inspiration. De konkrete vinger, fuglenes, kan i sig selv synes så magiske, at mennesket måtte drømme om at kunne flyve, skabe flyvemaskiner og fantasivinger. Digtekunstens symbol er den bevingede hest, Pegasus, og et “bevinget ord” er et ord eller en talemåde, en fast vending. Jernbaner kan, som tegn på hvor hurtigt det går, som logo have et bevinget hjul.

Mange guder og helte er udstyret med vinger, fx i egyptisk mytologi solguden Ra som en bevinget solskive, i babylonisk Ishtar, i zarathustrisk Ahura Mazda, i indisk Garuda og i antik mytologi Nike og Hermes og personificeringer af morgenrøden, Eos, af Solen, Helios', bevægelser over himmelbuen og af vindene; endvidere Hypnos og Morfeus, Nemesis, Sfinxen, sirener og de nordiske valkyrier. Personifikationer af begreber som Fred og Lykke kan også være bevingede. Feer, jævnfør også guden Amor, er bevingede. Shamaner kan i deres udstyr have symboler for deres evne til at foretage ånderejser. I myter og folketradition er menneskets flyveevne ofte mindre end guders og skæbnesvanger, fx i myten om Ikaros og i folkevisen om Germand Gladensvend; det kan tydes som et oprør at ville nærme sig det guddommelige eller at forsøge at undgå sin skæbne. Superhelte som Batman og Superman overtager elementer fra det mytologiske univers, er udstyret med en slags moderne fjederham eller en kappe, jævnfør også forestillingen om det flyvende tæppe.

I det gamle Egypten og i GT kan vinger være symbol på (Guds) beskyttelse; smukt lyder det fx i Salme 57,2: “i dine vingers skygge søger jeg tilflugt” (brugt i H. Timms salme fra 1852 “Under dine Vingers Skygge”), og Jesus kan, Lukas 13, 34, bruge billedet af “en høne (der) samler sine kyllinger under vingerne”. Den islandske forfatter Einar Mår Gudmundsson har som sit poetiske budskab: “Fortællekunstens vigtigste opgave er at give os alle vinger på hjernen”. Metaforen er brugt i hans roman fra 1986 Vingeslag i tagrenden, hvor to drenge undrer sig over, hvor små hoveder duer har, og om de derfor i det hele taget har en hjerne; den ene dreng mener, de har vinger i stedet for hjerne og konkluderer, at “det bedste må være at have vinger på hjernen”.

Annonce

I overført betydning kan vinger bruges fx om høj stræben, ny energi og dristighed: “sangens vinger”, “slå vingerne ud”, “få luft under vingerne”, “ikke flyve højere end vingerne kan bære”, “stække vingerne”, “et bredt vingefang”, “historiens vingesus”.

Se også fugle, engle, flyvning, fald, drøm og Ikaros.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: vinge i Symbolleksikon, 2009, Gyldendal. Hentet 12. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=426917

Artiklen vinge er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk