tiger

Tiger, dens mytologiske og symbolske funktion er især knyttet til Sydøstasien. Den er styrkens og vildskabens symbol og kan bruges som dæmonafværger. I Kina er den Dyrekredsens tredje tegn og oftest en positiv figur, knyttet sammen med yang. I hinduismen er den gudinden Durgas ridedyr.

Styrkesymbolikken bruges også på det politiske plan i Asien: Tamilernes oprørsbevægelse i Sri Lanka kaldes De Tamilske Tigre – og de kæmper mod de singhalesiske “løver”. Det økonomiske boom i Sydøstasien er tigernationernes tigerspring fremad. Formand Mao kaldte ofte sine fjender, ikke mindst de vestlige kapitalister, for papirtigre, dvs. med en kun tilsyneladende styrke. Metaforen blev genbrugt bl.a. af udenrigsminister Per Stig Møller i et interview i Information 19.5.2007: “Hvis Saddam Hussein ikke var blevet afsløret som papirtiger, kunne han optræde truende i regionen, som om han var en rigtig tiger.” Pointen ligger tæt på Maos, der skrev, at imperialisterne var rigtige “jerntigre”, indtil nogen afslørede dem som “papirtigre”.

I William Blakes digt “The Tyger”, 1794, bruges tigeren med de brændende natteøjne som kontrast til det gode lam, jævnfør den bibelske metafor for messiasriget: Hvor løven græsser fredeligt sammen med lammet. I T.S. Eliots digt “Gerontion”, 1920, optræder “Christ the tiger” som et tegn for “an old man in a dry month”. Tigerjagt opfattes som en særlig mandig og farefuld sport; det udnyttes delvist parodisk af Johannes V. Jensen i fortællingen Skovene, 1904, hvor en kæphøj dansker forvilder sig i malajiske skove på jagt efter tigeren, “en Fortætning af den store Natur, den er Skovenes Sjæl, den er Inkarnationen af det Kvindelige”, intet nedlægger, hjemsøges og ædes af en vældig huntiger i nattens drøm, men dog slutter i selvberuselse med et digt, hvor han sammenligner sig med den køllesvingende vildmand i det danske våben. Tigre som driftssymboler optræder i Villy Sørensens sære historie “Tigrene”, 1953, hvor tigre hjemsøger folk, især i deres kældre (det fortrængte, ubevidste) og køkkener. I en bog om Villy Sørensen, Med Villy i midten, 2004, giver Suzanne Brøgger en dybsindig karakteristik af digteren og tigerdyret i essayet “Striberne imellem os”, bl.a. med udgangspunkt i en plakat på køkkenvæggen, forestillende benzinreklamen “Kom en ti(g)er i tanken”.

Se også løve og kat.