svin

Svin, gris, forbindes med bl.a. frugtbarhed, moderskab, grådighed og urenhed. I både jødedom og islam er svinet et urent dyr, og der er forbud mod at spise det (fx GT: 3. Mos. 11,7 og Koranen: Sura 2, 173-74). Måske skyldes det gammeltestamentlige forbud en protest mod kanaanæisk religions dyrkelse af svinet som helligt offerdyr. Opfattelsen af svinet som urent refereres der til i et par evangeliske tekster: At urene ånder, som Jesus uddriver af en dæmonbesat, farer over i svin, som derpå kaster sig i søen (Mark. 5, 1-20); og at fortabelsens nulpunkt i lignelsen om den fortabte søn er, da han ønsker at æde sammen med svin (Luk. 15,16). Som tegn på at den hellige Antonius, husdyrenes skytshelgen, kan bekæmpe onde ånder, er hans attribut netop svinet, jævnfør også at en svinerace er opkaldt efter ham.

I græsk mytologi dræbes Adonis af et vildsvin, mens en af Herakles' herkuliske bedrifter var at dræbe det erymanthiske vildsvin. I Odysseen skabte Kirke Odysseus' mænd om til svin. I frugtbarhedsreligioner er soen forbundet med fx Store Moder-gudinden Kybele, egyptiske Isis, græske Demeter, syriske Astarte, keltiske Ceredwen og nordiske Freja, der direkte kaldes Syr, dvs. “So”.

I det gamle Norden var svinet dels et almindeligt offerdyr ved midvintermåltider (julen), dels knyttet sammen med frugtbarhed og fornyelse, fx Frejs ridedyr Gyldenbørste og Valhals Særimner, det evigt genskabte orgie af flæsk. Svinet synes at have været forbundet med især frugtbarhedsguderne vanerne, specielt “soen” Freja.

For nogle stammefolk i Ny Guinea er svinet stadig helt centralt: Myter fortæller, at menneskene nedstammer fra svin, og svin ofres fx i forbindelse med sygdom.

Inderst i fremstillingen af det buddhistiske livshjul er der tre dyr, billeder på menneskets binding til hjulet, dvs. illusionernes verden; et af dyrene er grisen, der her symboliserer uvidenhed og grådighed. Det skal dog nævnes, at svinet indgår i de tolv kinesiske dyrekredstegn; senest var 2007 Grisens År.

Malende beskrives svinet af dybdepsykologen E. Aeppli som et lykkeligt tegn i drømme: Den tunge so i svinestien med sine pattende smågrise er “som en lykkelig og ivrig almoder på dyndtrinet”.

I H.C. Andersens eventyr “Svinedrengen”, 1842, får prinsessen ikke sin prins, fordi hun foretrækker det kunstige for det virkelige; han forklæder sig som svinedreng for at sætte hende på en prøve. En rørende fortælling er Henrik Pontoppidans “Et Grundskud”, 1887, hvor en husmandsfamilies eneste indtægtskilde er præmiesoen med det nordisk-mytologiske navn “Sif”; da den dør af sygdom, er deres situation håbløs. I George Orwells allegoriske roman om ideologier Animal Farm, 1945, hersker grisen Kammerat Napoleon på gården ud fra devisen “Alle dyr er lige, men nogle er mere lige end andre”. En anden engelsk allegorisk roman er W. Goldings Fluernes herre, 1954, hvor drenge strandet på en øde ø dyrker et uhyggeligt vildsvinekranium.

De sproglige konnotationer til svin, gris og so er i dansk almindeligvis negative: sådan et svin; det er noget forbandet svineri; der var som i en svinesti; at begå en svinestreg; du er en svinepels; et dumt svin; den indre svinehund; sådan noget griseri; din lille gris; grisebasse; stodderen var en gammel gris; hyle som en stukken gris; hun var en so med sig selv; nu går den so ind og æder frokost. Der er direkte dannet verber og adjektiver af svin og gris, som igen peger på det urene og sjuskede: at svine sig til og – lidt mere barnligt og undskyldeligt: – at grise sig til (jævnfør også barnlige udtryk som “g(r)is-(s)ebasse” og “øfgris”). Enkelte udtryk er dog også positive: en “kælegris”; man kan være “svineheldig” og fx være udstyret med en fyldt sparegris eller pengegris. I forbindelse med indvandringen af muslimer i Danmark og øvrige Vesteuropa har det – i fuldt alvor – været diskuteret, om bankers sparegrise skulle forbydes. Til gengæld har et firma designet nymodens højtalere som “grisebasser”! En glad gris med krølle på halen er blevet et tegn på lykke, men spørgsmålet er – som Georg Brandes skrev i essayet “Det store Menneske, Kulturens Kilde” – om ikke det er at foretrække at være en ulykkelig Sokrates – med giftbægeret i hånden – end et “veltilfreds Svin”.

Følgende treleddede svada blander et skældsord med mytologi og politik: “Slip aldrig svinehunden ud i det fri, den vil vokse som en fenrisulv og hurtigt forvandle sig til en fascistisk køter” (citeret efter Weekendavisen 2008, nr. 23).

Se også rent og urent, slagtning og mad og drikke.