Stork, i religioner, folketro og eventyr er det en udbredt opfattelse, at storken er en lykkefugl, fx for den familie, på hvis hustag den har sin rede. Den er trofast, kærlig og familieorienteret. Den kædes sammen med foråret og gode varsler. I folketroen er den blevet det ofte lidt victoriansk tolkede symbol på et barns komme: Det er storken, der bringer det nyfødte barn; man kan “tro på storken”, “storken er kommen”. I nogle traditioner bringer den de nyfødte børn fra livets brønd. Den siges at tilintetgøre slanger, og den er kædet sammen med frugtbarhedens vande. At den står eftertænksomt på det ene ben, forbinder den med kontemplation. I Kina symboliserer den langt liv.

Med B.S. Ingemanns “Stork! Stork! Langeben! /Med de røde Hoser!” og “Storken sidder paa Bondens Tag; / Han seer over Mark og Enge”, 1837, Chr. Winthers “Til Storken”, 1860, (“Saa drager du ad fremmed Land, / Du lange Mand / Med dine røde Hoser?”) og med H.C. Andersens beskrivelse af storkene, der taler “egyptisk” (eventyrligt beskrevet i “Dynd-Kongens Datter”, 1858), blev storken nærmest et emblem for det romantiske Danmark. Nævnes kan også Jeppe Aakjærs vise “Storken”, 1912: “Han kommer med Sommer, han kommer med Sol”. Endvidere Johannes V. Jensens myte “De unge Storke”, 1924, med formidable sansninger af “den danskeste af alle Fugle”, der samtidig er kosmopolit og om vinteren bor “dybt nede i det indre Afrika” (paradoksalt nok er storken nu en sjælden gæst i Danmark). Endelig Klaus Rifbjergs essay “Storkene” fra 1999 (trykt i Hvordan har vi det så i dag?, 2006), om storke i Sydspanien, hvis knebren lyder som kastagnetter, og hvis flyveture sammenlignes med et “rigtigt” fly.

Storkespringvandet findes på Amagertorv i Kbh. Det er en tradition, at nyuddannede jordemødre danser omkring springvandet. Folkesangeren Cæsars protestvise “Storkespringvandet”, 1965, markerede endvidere, at stedet blev et samlingspunkt for unge.

“Stork” kan bruges om en person i bl.a. betydningen tynd og langbenet eller grovædende. Man kan “storke” af sted, dvs. spankulere eller gå eller danse med stive skridt.

Se også ibis og hejre.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig