Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

solsort

Oprindelig forfatter FSte

solsort, Når solsorten fløjter sine evigt varierede improvisationer i haven, og jazzmusikeren Keith Jarretts evigt varierede improvisationer på klaveret lyder fra cd'en, bliver et – behageligt – dilemma: Skal døren lukkes – og for hvem af dem. Mestre er de begge, naturens fugl og kunstfuglen.

Solsorten er valgt til nationalfugl i Sverige – og burde også være det i Danmark.

Solsorten har et navn, der i sig selv er symbolsk og dobbelttydigt (men det er usikkert, hvilken betydning 1. led af ordet oprindelig har, næppe sol). En dansk rockgruppe ved navn “Sort Sol”, spiller i navnevalget vel både på punkens foretrukne farve, på det apokalyptiske (fx nordisk mytologis ragnarokskildring), på solsorten og nok også på de store stæreflokke, som kan fremkalde “sort sol”. Solsorten er dæmonisk sort, og den fløjter himmelsk mod Solen, højtsiddende og med triller, der både rummer det fløjlsbløde og det skrattende disharmoniske. På engelsk hedder den bare “blackbird”, og en række sorte jazzmusikere, fx Charlie Parker og Miles Davis, er blevet kaldt Blackbird eller blot Bird; en standardmelodi i jazzen er “Bye, Bye Blackbird”.

Annonce

Solsorten er om nogen Johannes V. Jensen og Klaus Rifbjergs emblem. Jensen lovpriser den bl.a. i digtet “Solsorten”, 1923, og myten “Solsorten”, 1924, og Rifbjerg knytter den i en række tekster bl.a. sammen med en opvågningssituation, med magisk sprogkunst i digtet “solsort”, 1962, og novellen “Sommetider”, 1964. Inger Christensen bruger i digtet “Jeg”, 1962, billedet af en solsort “Det syngende aftentræs smykke” og et motto af Wallace Stevens: “A man and a woman / Are one / A man and a woman and a blackbird / Are one”. I Vibeke Vasbos roman Der mangler en sang om solsorten, 2008, hører og ser hovedpersonen som nyfødt og liggende i barnevognen en solsort og jubler derover, men hører også dens skræppende advarselsskrig. Per Højholt lader digtet “November”, 1963, handle om en solsort! Et programdigt, “Den tydelige solsort”, 1977, af samme forfatter behøver ikke være længere end:

“En solsort kom flyvende

inde fra tågen

den sidder her nu

og synger i en våd bjergfyr

om lidt flyver den tilbage

til naturen.”

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: solsort i Symbolleksikon, 2009, Gyldendal. Hentet 12. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=426695

Artiklen solsort er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk