skorpion

Skorpion, den giftige spindler forbindes med ulykke, ondskab og død. Som tarantel, opkaldt efter en syditaliensk by Tarento, indgår den i folketroen om, at dens bid forårsager en vild dans, som kan helbrede psykisk sygdom. Taranteldansen findes nu som folkelig dans og indgår i en række balletter og musikstykker med sydlandsk og pittoresk miljø, fx Bournonvilles ballet Napoli, 1842. Det er en taranteldans, den fortvivlede Nora danser i Henrik Ibsens Et Dukkehjem, 1879 (hvor hendes mand bemærker: “Der i foredraget kanske var vel megen naturlighed”), og i Herman Bangs novelle “Irene Holm”, 1890, optræder frøken Holm ved sit afdansningsbal i en i alle henseender tragisk tarantelsolodans, som “la grande Neapolitaine”, og bliver helt til grin.

I Bibelen er skorpioner Guds straf og Guds svøbevåben og forvarsel om verdens ende, fx Johs. Åb. 9, 10. I nogle myter og forestillinger kan skorpionen dog fremtræde som vogtersymbol, i lighed med slangen; det gælder fx i det gamle Egypten.

Skorpionen hedder et stjernetegn i Dyrekredsen. Ifølge græsk mytologi var det den, der dræbte et andet stjernebillede, jægeren Orion.

Se også edderkop, stjernetegn og slange.