Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

skorpion

Oprindelig forfatter FSte

skorpion, den giftige spindler forbindes med ulykke, ondskab og død. Som tarantel, opkaldt efter en syditaliensk by Tarento, indgår den i folketroen om, at dens bid forårsager en vild dans, som kan helbrede psykisk sygdom. Taranteldansen findes nu som folkelig dans og indgår i en række balletter og musikstykker med sydlandsk og pittoresk miljø, fx Bournonvilles ballet Napoli, 1842. Det er en taranteldans, den fortvivlede Nora danser i Henrik Ibsens Et Dukkehjem, 1879 (hvor hendes mand bemærker: “Der i foredraget kanske var vel megen naturlighed”), og i Herman Bangs novelle “Irene Holm”, 1890, optræder frøken Holm ved sit afdansningsbal i en i alle henseender tragisk tarantelsolodans, som “la grande Neapolitaine”, og bliver helt til grin.

I Bibelen er skorpioner Guds straf og Guds svøbevåben og forvarsel om verdens ende, fx Johs. Åb. 9, 10. I nogle myter og forestillinger kan skorpionen dog fremtræde som vogtersymbol, i lighed med slangen; det gælder fx i det gamle Egypten.

Skorpionen hedder et stjernetegn i Dyrekredsen. Ifølge græsk mytologi var det den, der dræbte et andet stjernebillede, jægeren Orion.

Annonce

Se også edderkop, stjernetegn og slange.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Finn Stefánsson: skorpion i Symbolleksikon, 2009, Gyldendal. Hentet 19. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=426655

Artiklen skorpion er en del af Symbolleksikon; en bog med ca. 1400 opslag på over 600 sider. Læs mere om bogen på gyldendal.dk