Skildpadde, krybdyret med det store skærmende skjold tillægges i flere religioner en kosmologisk funktion, er et væsen, på hvis ryg Jorden hviler. Det er fx tilfældet med den kinesiske skildpadde Ao, hvis fire ben udgør de fire verdenshjørner. I japansk kosmologi understøtter en skildpadde verdensbjerget. I indisk kosmologi er en elefant stående på en skildpadde symbol på verdens stabilitet, og en af guden Vishnus fremtrædelsesformer (se avatar) er en skildpadde. I indiansk mytologi kan skildpadden optræde som skaber ved at løfte Jorden op fra dybet. Ved en del templer i Sydøstasien er der indrettet skildpaddebassiner.

Skildpadden forbindes altså med skabelse, men også med frugtbarhed og langt liv eller udødelighed og med langsomhed, tålmodighed og udholdenhed. Ligesom sneglen anses dens langsomhed som et tegn på “festina lente”, “skynd dig langsomt”, og den optræder i fabeltraditionen som kontrast til hurtigløberen haren. Skildpadder er blevet et populært “legedyr” og har vundet indpas i børnelitteratur og -film, fx som “Ninja Turtles”. I Michael Endes eventyrroman – og opera derover – Momo, 1973, spilles der bl.a. på, at en skildpadde er ejendommeligt lydløs, hører til en dimension af verden før lyd blev til, og at den kan krybe ind i sig selv, få hovedet til at forsvinde ind i kroppen. Skønt den er et krybdyr, tillægges den let menneskelige egenskaber. Den omgærdes med naturbeskyttelse, fx gigantiske bøder eller fængselsstraffe for at slå en havskildpadde ihjel i Mexico.

Se også skjold.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig